De blev også nomineret

Podcasterprisen 2008 No Comments

Nu har de fem bedst nominerede har fået deres priser og og gaver, klapsalver og ros - til lykke med det alle sammen. Men hvad var det for andre 22 podcasts, hvis producenter blev nomineret til den første Podcasterprisen. Der skulle altså 10 stemmer til at slå Klørkonge, som blev nomineret med 9 stemmer og derfor nummer fem på afstemningslisten.

  • K-Cast - 8
  • KrokCast - 7
  • Sashas Videopodcast – 6
  • Psykosnak – Cyril Malka 6
  • Rixpod – 5
  • Absolutely Intercultural Podcast/ Anne Fox- 3
  • Ground Zero - 3
  • The Second Shot – 2
  • Casper Rongsted - 2
  • Gear TV – 1
  • The Roadshow – Per Vers - 1
  • PodJournalen – 1
  • C64Takeaway – 1
  • Holger – 1
  • GreenShadeRadio – 1
  • Tech3 – 1
  • Beocast – 1
  • Magaboco – 1
  • Mads Frederiksen – Bibcast – Randers - 1

Podcasterprisen - vinderen

Podcasterprisen 2008 No Comments

Foto: Ann Powell Groner

Jette Harthimmer, som producerer podcasten Claircast, blev suveræn vinder af Podcasterprisen 2008. Prisen blev overrakt af journalist og studievært Anders Høeg Nissen på FDIM´s Mediernes Internetpris på IT-Universitetet, hvor en lang række priser til andre online-medier blev fordelt.

Medier kan bruge denne  pressemeddelse.

Podcasterprisen er en ren publikumspris. FDIMs egne priser blev givet på baggrund af nomineringer og en jury med den norske avis VG´s chefredaktør Torry Pedersen i spidsen.

 Selv om resultatet har ligget klar, siden afstemningen her på siden sluttede torsdag den 5. juni klokken 23.59, og selv om indstifteren af prisen kender Jette Harthimmer personligt, så kom det faktisk bag på vinderen, at det var hende, der løb med statuetten.

 Og glad var hun naturligvis. Ikke mindst ved oplysningen om, at hun har fået hele 66 procent af de 2174 stemmer, der blev givet.

Stemmerne

 Således fordelte stemmerne sig. Altså 319 stemmer til Boris Boll-Johansen for Klørkonge.dk - 173 stemmer til Palle Bo og Túka Berg Lynge for Panikknappen - 163 stemmer til Krister Moltzen, Anders Kjærulff, Tim Hinman og Rasmus Bjerre for Radiofonisk Selskab og endelig 76 stemmer til David Bjerre og Dennis Rosenfeld for Dobbelt Ds Definitive DVD Podcast.

Hør optagelsen fra prisoverrækkelsen (selve overrækkelsen efter 4.05):

Medier kan bruge denne  pressemeddelse.

Podcasterprisen 2008 - statuetten

Podcasterprisen 2008 No Comments

Hvem, der skal modtage Podcasterprisen 2008, kan jeg ikke afsløre i dag, men hvordan statuetten ser ud, kan du se lige her.

Posten kom  i dag med pakken fra Anne-Mette Lykkegaard Andersen i Otterup på Fyn. Hendes firma Gipsteknik har sponsoreret statuetten, en gipsafstøbning af en plastic-kuglepen formet som en mikrofon, som jeg for mange år siden har fået på DR. Normalt laver Anne-Mette gipsafstøbninger af baby-fødder, gravide maver o.l. men hun var med på ideen om at lave en statuette til Podcasterprisen.

Hvis du ikke kan li´  den, jamen, så kan du jo bare være glad for, at det ikke er dig, der har fået flest stemmer, eller er det dig?

Prisoverrækkelse torsdag (lukket) - prisfest fredag (åben)

Podcasterprisen 2008 No Comments

Afstemningen er slut - der kan ikke længere afgives stemmer på de nominerede til Podcasterprisen 2008. Men til gengæld er der også næsten 2200, der har nået at afgive deres stemmer i løbet af de par uger, afstemningen har været aktiv her på sitet.

Jeg, Karin Høgh, er blandt de meget meget få involverede, som kender afstemningsresultatet. Det skyldes, at jeg gerne vil have, at spændingen bevares, indtil prisen overrækkes på ITU torsdag den 12. juni klokken 15.30 til Mediernes Internetpris.

 OBS - dette er ikke et åbent, gratis offentligt arrangement - det er en konference,  hvor der også skal overrækkes en række andre priser til spændende online-medier. En jury har bestemt, hvem der skal nomineres og hvem, der skal vinde de andre priser.

Podcasterprisen er derimod en ren publikumspris.  Kun antallet af lyttere/seere, brugere/venner/fans/familiemedlemmer/kolleger/naboer/veninder/kærester, ja hvem man end har kunne få til at stemme, afgør, hvem, der løber med statuetten.

Anders Høeg Nissen, vært og reporter på Harddisken, har fulgt den danske podcasterscene tæt. Dels arbejder han sammen med Henrik Føhns, som med Mimertalks var en af de første, danske podcastere. Dels besøgte han ITU, da vi holdt den allerførste workshop for podcastere i marts 2006 og blev interviewet til Harddisken. Nu mødes han igen med danske podcastere - og kan overrække prisen til vinderen af den allerførste publikumspris.

 Hvis du vil overvære selve prisoverrækkelsen og offentliggørelsen af vinderen, må du købe dig til en billet til konferencen her. Så snart overrækkelsen er sket, annonceres det både her og der og måske også i nogle af medierne på dagen eller i de følgende dage.

 Fredag den 13. juni, altså dagen efter,  klokken 16 er der derimod gratis adgang for alle, som vil være med til prisfesten på Hotel Fox.

 Interessen for prisen er ikke alene udtrykt i antallet af stemmer på de nominerede. Også antallet af besøgende her på sitet, viser, at det er værd at følge med i, hvad der sker omkring prisen. I februar, da nomineringsperioden begyndte, var der omkring  35  besøgende om dagen , men i løbet af månederne er besøgstallet steget til knap 550 om dagen.

Podcasterprisen 2008 - Afstemningen

Podcasterprisen 2008 No Comments

PodJournalen_22 handler om Podcasterprisen og du kan her høre alle kandidaterne.

Der kan stemmes en gang per IP-adresse - afstemningen er åben frem til og med 5. juni. 

T0rsdag klokken 10 havde 2115 personer stemt.

Resultatet af afstemningen, altså vinderen af Podcasterprisen 2008, vil blive offentliggjort på FDIMs Mediernes Internet Pris torsdag den 12. juni.

Den efterfølgende dag, fredag den 13. juni, vil der blive en event i København for vinder(e), nominerede, podcast lyttere og andre interesserede. Mere om det senere her på www.podcasterprisen.dk.

Podcasterprisen - festen bagefter

Podcasterprisen 2008 No Comments

Hotel Fox, et af de mest spændende og trendy hoteller i København, lægger lokaler til, når vi dagen efter selve prisoverrækkelsen, altså fredag den 13. juni  skal fejre årets Podcasterpris, vinderen, de nominerede, sponsorerne, podcast-lytterne/seerne Hotel Foxog hvem, der ellers måtte kigge forbi.

 Hotellets “vibe manager” (ja, flot stillingsbetegnelse, ikke?)  har stillet hotellets Intoxica-bar til rådighed, og der er plads til alle - også dig. det er fredag den 13. juni klokken 16-18.

Vi skal præsentere vinder(ne), høre eksempler på deres podcasts, overrække sponsorgaver, også til de øvrige nominerede, som ikke fik stemmer nok til at løbe med statuetten, men som også har fortjent at blive hædret. Der vil være musik, taler og tid til at snakke om vores fælles interesse - hvordan gør vi podcast og danske podcastere mere kendt.

 Drinks er for egen regning - og hvis du vil være med til spisning efter klokken 18, så kan du bestille bord, enten gennem mig eller direkte med hotellet.

 Se plakaten for prisfesten og print den gerne ud eller send den videre.

Vind et podcast-system og hosting

Podcasterprisen 2008 No Comments

Du har nu chance for at blive Årets Podcaster 2009. ..?

En af sponsorerne til Podcasterprisen - PODHANDLE - forærer et gratis podcastingsystem med et års hosting til vinderen af Podcasterprisens publikums-konkurrence. Så kan du nemt komme i gang..

 

 Hvis du har lyst til at podcaste og ønsker at vinde et nemt og brugervenligt podcastingsystem, så send en mail til konkurrence@podcasterprisen.dk

 Lodtrækningen blandt de indkomne mails foretages af Jimmy Gram Escherich fra  Time2Web (PODHANDLE) på Hotel Fox, København, fredag den 13. juni.

Nomineringer talt op - afstemning på vej

Podcasterprisen 2008 No Comments

Det er nu afgjort, hvilke podcastere, der kandiderer til at blive Årets Podcaster(e) 2008.

 Jette Harthimmer, Claircast, (65 nomineringer)

David Bjerre og Dennis Rosenfeld, Dobbelt D´s Definitive DVD Podcast (31 nomineringer)

Palle Bo og Túka Berg Lynge, Panikknappen (19 nomineringer)

Krister Moltzen og Anders Kjærulff , Radiofonisk Selskab (11 nomineringer)

Boris Boll-Johansen, Klørkonge (9 nomineringer)

 Nu får alle så lejlighed til at lære disse podcastere og deres udsendelser bedre at kende, og i mellemtiden får jeg så sat afstemningen op - ikke nogen helt nem sag. Men afstemningen vil vare frem til 6. juni, så der er tid til at sprede ordet.

PodJournalen 22 er også på vej med en snak med de fem kandidater til Podcasterprisen og brudstykker af deres podcasts.

Så tælles der nomineringer

Podcasterprisen 2008 No Comments

Tiden er gået - der kan ikke længere nomineres til Podcasterprisen 2008.

Tirsdag aften tæller jeg nomineringerne op, og optællingen vil vise, hvilke fem, der har fået flest nomineringer og går videre til afstemningsperioden.

 Du kan overvære optællingen af nomineringer. Det foregår tirsdag aften klokken 20 - over Skype. Hvis du sender mig dit Skypenavn på karin[at]podblog.dk og ellers er online klokken 20, så inviterer jeg dig med til Skypecall, og du kan følge med, mens optællingen foregår.

Efter optællingen vil jeg oprette selve afstemningen - det er lidt noget teknisk bøvl - php med andre bogstaver - men med lidt support håber jeg at have afstemningen klar i løbet af et par dage.

Podcasterprisen 2008 overrækkes til FDIM´s prisfest

Podcasterprisen 2008 No Comments

Årets Podcaster(e) offentliggøres torsdag den 12. juni.  

Og det bliver i rigtig godt selskab.

Med masser af mediedækning.

På IT-Universitetet, hvor FDIM, som er Foreningen af Danske Internetmedier, kårer vinderne af Årets Internetmediepriser

FDIM har indstiftet en række nye priser til de bedste internetmedier. Der vil være vindere af  ”bedste netjournalistik”, ”brugerinddragelse”, ”underholdning”  og syv andre kategorier. Der er ingen særskilt podcasterpris blandt de ti kategorier - men Podcasterprisen 2008 bliver offentliggjort og overrakt til vinderen under FDIM´s prisfest og konference den 12. juni.

 Der er ikke tale om, at podcasterne er blevet optaget som medlemmer af Foreningen af Danske Internetmedier, såmænd ikke, men aftalen  mellem FDIM og Podcasterprisen kom i stand, da Jon Lund, som er ansvarshavende direktør for FDIM, hørte, at Podcasterprisen manglede et sted at overrække prisen. Overræk da prisen til vores prisfest, var hans tilbud, og jeg sagde naturligvis ja tak. Podcastere vil jo gerne have omtale og fokus på sig selv og podcastmediet, det er klart. Det er ikke et åbent og gratis arrangement, FDIM holder, men Podcasterprisen bliver overrakt til vinderen under overværelse af rigtig mange andre og måske mere “voksne”  eller etablerede internetmedier.

 Podcasterprisen 2008 er stadig udelukkende en publikumspris. Nomineringer og afstemning foregår stadig her på www.podcasterprisen.dk. Der er ikke noget dommerpanel. Publikums afstemning begynder efter nomineringsperioden, som slutter den 12. maj, og så bliver det spændende, hvem af de fem bedst nominerede, der skal have overrakt statuetten den 12. juni til FDIMs prisfest.  Spændende bliver det også, hvem der skal overrække prisen - mere om det senere.

Men hvis du har lyst til at være med til at nominere og blive nomineret til FDIMs internetpriser, så foregår det her. FDIM´s  jury bestemmer, hvem af de nominerede, der skal have priserne.

Jon Lund skriver om det i FDIM´s nyhedsbrev.

Selve prisoverrækkelsen den 12. juni er kun for inviterede og for dem, der køber billet til konferencen/prisfesten på ITU.

Programmet for FDIMs prisfest er endnu ikke helt fastlagt - men du kan melde dig til og købe billet her. Hvis du vil være med. Jeg kommer - og det gør også Årets Podcaster(e). Hvem der skal have Podcasterprisen er du med til at bestemme.

Fredag den 13. juni håber jeg, at vi i podcasterkredsen kan mødes et sted i København for at fejre nomineringer, vinderen (vinderne), sponsorgaverne og netværke over en drink. Mere om det senere.

« Previous Entries Next Entries »