
Martin Thorborg fik 467 ud af de 1003 afgivne stemmer til Podcasterprisen 2009 - og dét må sige at være en sikker vinder. Hele 46 procent af stemmerne gik til Thorborgs Talkshow.
Martin Thorborg, som ellers bor i Florida, var i Danmark, blandt andet for at holde foredrag for et par hundrede Amino-medlemmer i Valby Kulturhus, hvor han skulle starte et seminar om iværksætteri med at fortælle sin egen historie om, hvordan man får succes.
Stifteren af prisen Karin Høgh tog pludselig mikrofonen og kunne overbringe nyheden. Martin havde været opmærksom på prisen, og han havde da også været inde og tjekke på http://podcasterprisen.dk, fortalte han, men der var jo ikke noget nyt endnu….
Og glad blev han.
Statuetten er sponsoreret af fotodelingstjenesten 23. Der var to års online backup fra Keepit.com, to bøger fra en af de andre nominerede, Dan Larsen og forlaget Nugurt, og en Easi-Speak fra PodConsult.
De øvrige nominerede fik selvfølgelig også stemmer.
Fordelingen var således:
Jette Harthimmer - 171 stemmer (17 procent)
Dan Larsen - 92 stemmer (9 procent)
David Bjerre og Dennis Rosenfeld - 58 stemmer (5 procent)
Anugcast - 50 stemmer (4 procent)
Kommunikationscast - 44 stemmer (4 procent)
Pottercut - 43 stemmer - (4 procent)
Fjelsted og Sørensen - 29 stemmer (2 procent)
Krautwald og Lange - 28 stemmer (2 procent)
HBLtv - 21 stemmer (2 procent)