Podcasterprisen - Vinderpræmierne

9:38 pm Podcasterprisen 2008

Der var en sand regn af gaver, da Podcasterprisen blev fejret på Intoxica Bar på Hotel Fox fredag den 13. juni.

Vinderen, Jette Harthimmer, fik naturligvis de største gaver. Den første fik hun overrakt meget personligt af violinisten Karen Humle. Hun har gjort det til sit speciale at være violin-konsulent for virksomheer og andre, som tror på, at musikken kan give stemningen, arbejdsånden, ja hele virksomheden et løft.

Karen HumleKaren Humle improviserede for os - og især Jette - og gaven er et tilbud om at de to inspirere hinanden til en komposition, som måske kan udgøre en kendingsmelodi eller en jingle i Jettes Claircast - sådan en har hun nemlig endnu ikke fået implementeret. Vi får se, om det lykkes Karen at få musik i Claircast.

Jette  fik også mere materielle gaver at lune sig ved i det år, der kommer. Susie Christensen fra Webgrrls bestyrelse overrakte et års medlemskab til den bedst placerede kvinde (ikke svært at regne ud, hvem dét var) og så en kontant præmie på 500 kroner, som Jette straks har omsat i et sæt knaphulsmikrofoner til sine mange dobbeltinterviews. Susie har blogget om gaven her.

Dansk Iværksætter-forening gav et års medlemskab - og dét til en rigtig iværksætter, som måske kan smitte andre og få flere til at bruge podcast-mediet til at udbrede kendskabet til deres små eller større virksomheder.

Endelig fik en af de sjove Nabaztag-kaniner et nyt hjem. Hos en rigtig gadget-elsker.

Leave a Comment

Your comment

You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Please note: Comment moderation is enabled and may delay your comment. There is no need to resubmit your comment.